Buejagt:
På Whitetail jagt i Iowa - USA

Mit navn er Christoffer Emil Jensen og jeg er 16 år gammel...

 

I første artikel fulgte vi Christoffer på hans første jagt med bue og pil i IOWAs skove nu er han igen på vej ud af pursch stierne efter de sky whitetail hjorte, Christoffer er kun 16 år gammel men har allerede oparbejdet en imponerende bue jagt erfaring…

 

Af Christoffer Emil Jensen, jagende udvekslingsstudent, Iowa, USA.

 

Jeg har en ven i skolen, som kun går på jagt med haglgevær. Hagl sæsonen i Iowa varer dog kun en enkelt uge, hvor bue sæsonen varer i næsten 4 måneder (siger bare lidt om, hvor svært buejagt er).

Min ven inviterede mig en dag på jagt på familiens farm.

Det første jeg så da jeg kom ind i deres stue var nogle af de kæmpe hjorte trofæer drengene havde nedlagt…efterfølgende kørte min nye ”Hunting-Buddy” mig rundt på farmen i deres ”Ranger” (hvilket er en ATV med en slags førerhus) og viste mig, hvor de forskellige hochsitz var placeret.

 Jeg blev meget overrasket over at se den store mængde frisk ”buck-shit” og ”buck-scrabings” (hvor hjorten skraber barken af træerne) det hele så meget, meget lovende ud.

Den aften gik jeg på jagt. Siddende i hochsitzen kunne jeg beundre en whitetail doe (hind red.) gå og snuse rundt 5 meter nede under mine fødder sammen med flere vilde kalkuner… jeg skød ikke noget - var totalt overrasket over at se den store mængde vildt…

Hjorte feberen havde grebet mig, og jeg var nærmest besat, jeg elskede følelsen af at sidde ude i naturen og se solen stå op, høre kalkunerne larme i det fjerne og en gang i mellem hjorte, der havde nogle intense kampe om hinderne. 

De næste weekender gik jeg så meget på jagt, som jeg overhovedet kunne overkomme…

Den første tid gik uden at se skyggen af en buk! Hjortene er nemlig kloge nok til kun at komme ud når det er mørkt.

Jo tættere brunsten kom, jo flere dyr kom ud om morgnen og aftenen, den første hjort jeg så var en høj spids hjort – men han var for lille til mig når jeg tænkte på dem jeg havde set hænge i min vens stue…

Det gik efterhånden op for mig at det er meget svært at gætte hvor hjortene kommer ud og hvor de i øvrigt færdes, langt sværere end jeg havde regnet med.

Brugte utallige timer siddende ude i en hochsitz - flere gange kom meget store hjorte ud men altid 70-80 yards væk fra mig  (hvilket er omkring 70 meter) og på daværende tidspunkt var jeg slet ikke rutineret nok til at skyde på den afstand.

En skønne morgen besluttede jeg at tage ud på en anden farm, jeg havde vist efterhånden gjort så meget opmærksom på mig selv at alle hjorte i området vidste jeg var der..

Klokken var omkring 10 formiddag og jeg valgte at pürche mig vej igennem skoven.

 Jeg havde fulgte et spor ind forbi nogle andre hochsitz og satte mig i kanten af sporet og lod omgivelserne falde til ro.

Da jeg efter en halv time ikke havde set noget som helst valgte jeg at vende om igen.

Jeg bevægede mig langsomt og lydløst (det tog vel 30 minutter at gå et stykke som normalt ville have taget 5 minutter) da jeg pludselig ser to Whitetail hinder omkring 50 meter fra mig.

Adrenalinen fyldte min krop på et split sekund, og jeg vidste at jeg ville prøve at tage chancen…

 Jeg ventede nogle meget lange minutter på at hinden skulle kigge væk, da det endelig skete, spændte jeg strengen på min bue, hvorefter dyret tog et skridt frem og jeg ikke længere havde et særlig godt skud til dyret som samtidig igen så i min retning.

Længe nedstirrede dyret mig og tiden var ulidelig lang, min arm syrede til, og jeg kunne mærke smerter i håndleddet (som jo var brækket og stadig helede)

Dyret tog pludselig 3 hurtige skridt frem og jeg gryntede, (man grynter for at få dyret til at ”fryse”, hvis man laver lyden rigtigt standser det dyret så snart de opfatter lyden)…

Jeg afgav mit skud i samme øjeblik... sekunder senere gik dyret i knæ, og faldt stendød om på siden…

Der stod jeg, 7000 kilometer hjemmefra kun 16 år gammel, rystende af glæde, med min bue i hånden og min første nedlagte hjort…!

”Hinden” viste sig til gengæld at være en buk - den havde nemlig 2 små bast knopper stikkende ud af hovedet…!

 Jeg ringede efter min jagt ven, der kom farende i sin truck 4 minutter senere.

Vi brækkede I fællesskab dyret - jeg med et kæmpe smil på læberne efter en af de bedste jagtoplevelser i mit korte jægerliv…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Allerede dagen efter var Christoffer på jagt igen – han fortæller her kort om den første vilde kalkuns endeligt:
”Da jeg dagen efter gik jeg ud til et andet spot, (hvor jeg ikke så Whitetail men til gengæld en meget flot udsigt) blev fristen for stor da en stor ”tom turkey” (ældre han kalkun) kom flyvende ind og landede i et træ 20 meter fra mig, han sad der kun kort tid før jeg havde besluttet mig for at prøve med et ”spine-shot” hvilket er et skud mod nerve systemets samlepunkt i ryggen, hvis man placere en god pil der lammes kalkunen og dør inden for få sekunder; jeg ramte perfekt og kunne se rygradsknoglen stikke ud da han stendød ramte jorden lige under det træ han en sidste gang var landet i”

 

Vil du På jagt i IOWA?

 

http://www.iowadnr.gov/Hunting.aspx