Jagtmagasinet handler hovedsageligt om jagt i Danmark. Skal vi til udlandet ja så må det gerne være i selskab med en Dansk jæger. I dette vort første nummer er vi i United States of America med den modige 16 årige bue jæger Christoffer.

Allerede kort tid efter sin ankomst faldt de første stykker vildt for hans pile…! Vi lader her Christoffer berette med han egne ord…

Mit navn er Christoffer Emil Jensen og jeg er 16 år gammel.

Juli 2012 rejste jeg til USA , som en udvekslingsstudent nærmere bestemt til  Iowa,  hvor der er  en masse god jagt.

I Danmark bruger min morfar og onkel en masse tid på jagt. Fra dem fik jeg tidligt interessen. Jeg tog jagttegnet, som 15 årig og rejste til Iowa kort tid efter jeg fyldte 16.

Sønnen i min Amerikanske ”host-familiy” var vild med buejagt

Som udvekslingsstudent kan man ”få” et Amerikansk jagttegn, og ”deer tags” (tilladelse til et specifikt antal hjortevildt red.) efter de samme regler, som alle andre i Iowa.
Det tog blot en enkelt dag at erhverve mit Amerikanske jagttegn, og straks derefter købte jeg mine ”deer tags”.

 I Des Moines købte jeg mig en nye bue samt alt tilbehør. Buen jeg valgte er en 60 punds ” PSE Stinger 3g ”.

På jagt

I gå afstand fra, hvor jeg bor er der et lille stykke skov, som jeg har tilladelse til at gå på jagt i.

 Første morgen, gik jeg (selvfølgelig) derud dog alt, alt for tidligt - faktisk 2 ½ time før det blev ordentligt skyde lyst.
Så sad jeg der ude i mørket og lyttede til prærieulvenes hylen…

De hylede højlydt og efterhånden lige lovlig tæt på mig inde i skoven… jeg kravlede derfor skyndsomt op i stigen satte mig godt tilrette og gav mig til at vente. Jeg kom ikke til at vente længe…

Raccoon encounters

7-8 minutter senere ankom nemlig en stor vaskebjørn.  Jeg kunne ikke se den men kunne høre den og jeg var ikke i et sekund i tvivl om at den var rasende over et eller andet.

Det lød som en hund der var ved at gå ud af sit gode skind! 

Da dens katte lignende hoved så pludselig kiggede mig direkte i øjnende i kanten af stigen, jeg lige havde kravlet op ad, blev jeg så forskrækket at jeg sparkede efter dyrets hoved og væk var kræet.

Stilhed et par minutter, og så kunne jeg  i månelyset pludselig se dens sorthvide hale. Den sad i træet ved siden af, jeg kunne se omridset af dyret og det føltes som om at den rakte ud efter mig! Skælvende fik jeg min kniv op af lommen og ud af skeden så jeg var klar, hvis den pludselig hoppede på mig. Jeg sad et minut og prøvede at falde til ro, da vaskebjørnen kravlede ud på en gren, ca. 3 meter over mit hoved og direkte videre over til træet jeg sad i…

Da tog jeg beslutningen om at skyde men havde dog ikke tænkt på at det ikke kan lade sig gøre at sigte med buen i mørke og måtte derfor skyde på fornemmelsen.

Tog en dyb indånding trak strengen tilbage stirrede efter vaskebjørnen, skød og traf den til trods for at jeg stod i en meget forvredet opad pegende stilling.

 Vaskebjørnen drattede ned, strejfede mig i faldet og landede i åen lige under mig, jeg kunne se den ligge der i vandkanten sammen med månen som spejlede sig i vandet.

Jeg følte en helt utrolig stolthed - jeg havde skudt en vaskebjørn og så oven i købet med bue! Bare vent til de hører om det hjemme i Danmark tænkte jeg glad og stor smilte for mig selv….

Jeg samlede derefter et styk plask våd vaskebjørn op af åen ledte efter pilen, men fandt den ikke.

 Skuddet sad helt perfekt og var øjeblikkeligt dræbende – pilen var gået ind på halsen fortsat ind igennem lungerne og ud igen ved bagbenene…

En buejæger var i sandhed født!

Følg Christoffer i de kommende numre af Jagtmagasinet, hvor han blandt andet jager vild kalkun og whitetail hjort i Iowas skove alt sammen med bue og pil…

 

 

 

 

RACOON....