Jagt på kragefugle


Af Hans-Jørgen Kirstein, kragejagt.dk

 

I Damark har vi fastsat jagttid på krage og husskade. Jagten eller reguleringen efter  kragefugle stiller store krav til jægeren hvis man vil efterstræbe fuglene i større grad. Men er der overhovdet nogen idé i at jage kragefuglene?

Prædation

Undersøgelser viser,  at landskabet har betydning for kragefuglenes prædation. I en svensk undersøgelse fra 1992 blev det påvist, at kragefugle havde den størte prædation i landskabstyper præget af 90% åbne arealer og 10% skov.

 

Figur er egen tilvirkning efter Andrén 1992

Da forsøgene blev foretaget med kunstige reder kan resultaterne ikke direkte overføres til naturlige redeprædation men undersøgelsen giver et godt billede af kragefuglenes effektivitet som prædatorer.

I en rapport fra DMU[i] anføres det også, at både krager og hussakder har en negativ effekt på efterårsbestanden af agerhøns og fasaner. For harens vedkommende viser en undersøgelse fra Kalø, at killingetabet grundet krager var mindst 13,3%.

Overstående viser altså, at det kan betale sig at gøre noget ved både krager og skader på reviret.

Krager

I Danmark kan krage og husskade jages fra 1. september til 31. januar og herfter reguleres fra 1. februar til 15. april med skydevåben. Dette giver os som jægere mulighed for at gøre noget effektivt ved bestandene og samtidigt få nogle gode oplevelser.

Kragebestanden kan groft opdeles i to typer: Hjemmekrager og trækkrager.

Bestanden af hjemmekragerne opholder sig i landet hele deres liv og er derfor på hjemmebane. Ifølge "Dansk Trækfugleatlas", der er baseret på 100 års ringmærkning i Danmark, blev den længstlevende af de danskmærkede krager 17 år og 8 måneder. Den blev mærket som redeunge på Saltholm 1959 og fundet død samme sted i 1976. Dette er måske unikt men tænk på sådan et kragepar der har det samme revir år efter år og hvor godt, de må kende jægeren og ikke mindst andre fugles redesteder.

Derfor kan de ældre hjemmekrager være meget vansklige at jage. Her kan det derfor betale sig at variere sine jagtmetoder. Et meget effektivt våben mod disse hjemmekrager som har etableret ynglerevir er med krageugle de sidste dage i april. Krageparret er meget aggresive og ofte kan man få ram på dem her. Undersøgelser har iøvrigt påvist, at kan man nedlægge hunnen i sådan et kragepar, vil hannen forsvare territoriet mod andre krager. Får hannen en ny mage, har de ikke held til større ynglesucces[ii].

Trækkragerne ankommer til Danmark omkring midt/slut oktober. Disse trækkrager er gæster fra andre nordiske lande og Rusland.

I en svensk undersøgelse blev der ringmærket 20.960 krager hvoraf der blev genmeldt 2.529. Af disse blev 747 genmeldt fra udlandet. De ældste krager fra dette forsøg blev henholdsvis godt 17 år og 16 år gamle. Fra Danmark blev der genmeldt 99 krager og fra både England, Finland, Norge, Tyskland, Holland og Belgien, blev der genmeldt krager.

Husskader

Der er ikke mange undersøgelser omkring husskader. Det er dog helt sikkert, at husskaden ikke som kragerne, har et egentligt trækmønster. Der er derfor for størstedelen af husskadernes vedkommende tale om hjemmehusskader.

Jagten

Det vigtigste ved jagt på kragefugle er skjulet. Alt for ofte ser man sjusket fremstillede skjul, hvor jægeren er alt for udækket.
Skjulet bør placeres på nordsiden af bevoksninger som remiser eller levende hegn. På den måde undgår man at solen lyser ned i skjulet og kragefuglene ser bevægelserne. Derudover er det meget vigtigt, at jægeren er godt camoufleret. Ansigt og hænder bør altid være helt tildækket.

Derudover bør man altid have langsomme bevægelser. Dette er især vigtigt ved skudafgivelse da kragefuglene ellers har en tendens til at slå meget hurtigt af. Lad derfor altid fuglene komme tæt på skjulet inden man bevæger sig.

For både krager og husskaders vedkommende kan man jage dem med forskellige lokkemidler. Lokkefugle, hareskind, ræveskid eller ugle er alle kendte remedier.

Man må vælge sine metoder efter mulighederne og hvad der er naturligt. På marker eller andre pladser hvor kragefugle søger føde er det mest naturligt at anvende lokkefugle. Kan man supplere med  en eller to lokkefugle i et træ, er dette at foretrække.
Det er som om, at et par lokkefugle i et træ giver de indflyvne fugle lidt mere ro.

Når der er tale om egentlige trækruter, anbefales at  anvende en krageugle med en krage placeret i kloen. Kragerne kan næsten ikke lade være med lige at komme en tur over uglen. Placeret på gode efterårs og forårsruter kan opnåes endog rigtige gode udbytter. Det hænder også ofte, at man får et par husskader ved denne metode.

Se mere om den spændende jagt på www.kragejagt.dk

 

 

 

 

[i] http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr283.pdf

 

[ii] http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr300.pdf