Portræt;

Per Locht - DanKroHunt
"Happy end and slapping"

 

Kroatien - November 2015.

 

Plus 20 grader i november det skal man normalt meget langt syd for Danmarks grænse for at finde, på den årstid, men 2015 var et usædvanligt år, klimatisk såvel som på mange andre fronter.

 

I selskab med Per Locht og hans kammerat, tog jeg turen til Zagreb i Kroatien med det formål at få jagten og landet ind under huden;
Per ønskede en uvildig vurdering fra lægmand og jeg kunne ikke nære mig, men tog imod tilbuddet.

 

Per er en ualmindeligt imødekommende person, som efter mange år i samme branche ønskede at prøve nyt. Så hvorfor ikke udvikle jagtture i Kroatien. En del talte imod, Per var egentlig ikke jæger med masser af års erfaring - nærmere betegnet; Per er nybegynder når vi taler jagt.

 

Dette faktum holdt dog ikke Per tilbage. Med ægte frygtløs iværksætter ånd gik Per igang med projektet - den manglende erfaring blev så rigeligt opvejet af vaskeægte ildhu og gå på mod.

 

Per ser nemlig ikke problemer - kun udfordringer!

Zagreb

 

Fra køligt november vejr i København til "Indian summer" i Zagreb. Som nævnt indledningsvis var vejret usædvanligt varmt, sommeren havde endnu ikke helt sluppet Kroatien. 


Opmuntret af dette slog vi os ned på en udendørs cafe og bestilte lokalt fad øl -  i store krus. Her blev vi belært om prisniveauet:

Målt i øl ligger priserne ca 2-3 gange under "Køvenhavner" priserne...! Og da valutaen hedder Kuna (lyder som "kroner") og vekselkursen er 1:1 er det ikke vanskeligt at se man får noget for pengene!

 

Zagreb er en dejlig by; sådan lidt ala Wien eller Prag - men vi måtte videre - ud til jagt områderne i det Kroatiske højland.

Jagten på et museum
 

Før vi lod Zagreb helt i stikken var der en invitation, som skulle efterkommes; besøg på det nationale Kroatiske jagt museum, som svarer til vores Jagt og Skovbrugsmuseum i Hørsholm.

 

På museet blev vi hilst velkommen af museums direktøren og vist rundt.

 

Tidligere var den nationale jagt samling omfattende, men i forbindelse med Balkan krigen spredtes samlingen for alle vinde. Siden Kroatien opstod som selvstændig nation har man arbejdet på at skabe en ny samling. Der er stadig meget, som skal gøres men stedet er absolut et besøg værd!

 

 

 

Klar til  jagt


Fra Zagreb rejste vi videre (i en bil) imod Slavonija - et område præget af skovbeklædt højland, som er en del af "Pannonia dalen".

 

Vores mål var i første omgang et mindre pensionat, hvor vi mødte den lokale jagtleder Hr. Zdravko for at få udstedt Kroatisk jagttegn. Denne formalitet undgår man ikke da alle, som jager i Kroatien skal registeres og betale jagttegns afgiften. Dette kan ikke gøres forud.

 

Jagttegnet er gyldigt i 12 måneder fra udstedelse, uanset dato. Alt, stort set, foregik på Kroatisk og efterlod et indtryk af minimale Engelsk kundskaber hos de lokale.

 

Det så ud til at kunne blive en udfordring...

 

Efter alle procedure var overstået og betalingen var lagt var vi klædt på til at komme på jagt.

 

 

Naturen

 

Inden vi begynder at tale om jagten skal naturen have nogle ord med på vejen, for hold da op et scenerie !

 

Er man mest til haretramp på pløjejord og duejagt i halmskjul på flade stubmarker er Kroatien ikke noget for en...

 

Skulle man derimod sætte pris på dybe dale beklædt med slanke bøgeskove, vandfald og travle krystalklare vandløb ja så er man havnet det helt rigtige sted.

 

Desuden er revirerne sjældent mindre end 5000 HA, hvorfor man faktisk kan fortsætte med at vandre i dagevis uden at komme udenfor revir grænsen.

 

Uanset om du har heldet med dig på jagten vil du få en natur oplevelse, som er helt udover det sædvanlige.

Afsted på jagt
 

Det lysnede imellem de slanke bøgetræer imens 4 hjuls trækkeren arbejdede sig op ad den hullede skovvej. Stadigt op imod toppen af højddraget indtil vi ankom nær det højeste punkt.

 

Det var her midt i noget af den smukkeste natur Kroatien kan byde på at vi skulle forsøge at pürche vildsvin og kronvildt.

 

Jagten var 1:1 med den erfarne jagtguide forrest.

 

Vi forcerede flere højdepunkter alt imens vi spejder ned langs med siderne af bjerget i håb om at få øje på vildt.

 

Morgenes jagt resulterede ikke i nedlagt vildt men gav et godt indblik i måden man kan forvente at blive guidet på i Kroatien. Oplevelsen var positiv - man fornemmer stor interesse for at projektet skal lykkes men også en forventning om at man opfører sig, som man bliver bedt om.

Jagtforeningen "Hjort"
 

Kroatiens måde at organisere jagt på er meget lig Polen, hvor man har Stats og jagtforeningsrevirer - noget som stammer fra tiden før jerntæppets fald.

Om man kan li det eller ej, så fungere det. Efter Balkan krigens afslutning var landet i opløsning og jagten blev forvaltet efter først til mølle princippet; skyd det før naboen...
Det efterlod en vildtbestand i ruiner i nogle år. Men de seneste 10 år har der igen været styr på jagt og vildtforvaltning, hvilket afspejler sig i en stor, stærk vildtbestand med mange individer og stærke trofæer.

 

Per samarbejder med en række jagtforeninger, som sidder på veldrevne jagtrevirer i området omkring "Pannonia dalen" og "Bukovaca".

 

Vi skulle jage hos jagtforeningen "Jelen", som er den Kroatiske betegnelse for "Hjort".

 

Efter vor indtjekning og jagttegns udstedelse fik vi lov til at gå til ro med besked om at stå klar kl 04.00 næste morgen, hvor vi ville blive afhentet. Al information gik via vores kontakt mand, der talte flydende Engelsk men stadig forekom det sandsynligt at vi måtte tage til takke med hans oversættelse.

 

Jægerne vi havde mødt talte kun Kroatisk alt imens de kastede mistænksomme blikke i vores retning. Vores kontaktmand havde på daværende tidspunkt underholdt os med krigshistorier og fortalt at samtlige medlemmer i jagtforeningen var veteraner fra Balkankrigen...flere af dem i samfulde 5 krigsår.

 

Det var med en vis ydmyg spænding vi gik til ro for at sove nogle få timer.

Vildtforvaltning
 

Jagtforeningerne er pålagt at passe vildtbestandene herunder fodre, hvilket der bliver lagt stor vægt på; dels for at reducere vildskader hos land og skovbruget, dels for at bevare overblikket over bestandene men naturligvis også for at fremme bestandene.

 

Området omkring foder pladserne var "jabbet" ned af vildt og der var masser af frisk fod af vildsvin, kronvildt samt råvildt.

 

At jeg ikke kom på skudhold af noget denne morgen var ikke fordi vildtet var fraværende det er blot et spørgsmål om at være på rette sted, i rette tid på det 10.000 HA store jagt revir...

 

 

"At jeg ikke kom på skudhold af noget denne morgen var ikke fordi vildtet var fraværende det er blot et spørgsmål om at være på rette sted, i rette tid, på det 10.000 HA store jagt revir..."
Per´s aften

 

Retur på herberget, efter besøget i Papuk national park, kom vores værter og afhentede os og vi fik via vores kontaktmand forklaret at vi ville blive kørt ud og sat af i skydetårne med den hensigt at vi skulle skyde vildsvin.

 

Altså traditionel tårnjagt på vildsvin, som man kender det fra Polen, Ungarn, Tyskland mfl lande...

 

Tårnene viste sig at være fuldt på højde med de jagttårne man kender fra eksempelvisTyskland dvs de var i fineste stand og hævede sig mange meter over jorden.

 

Kort fortalt skete der det, at der ved "mit" tårn kom 6-7 stykker råvildt ud, som gik upåvirket rundt på græsmarken nedenfor alt imens der faldt flere skud i retning af "Pers" tårn...

 

Inde i krattet bag mig, hørtes grynten og roden rundt men "grisene" kom aldrig ud, hvor de kunne ses og dermed skydes...

 

Jagten blev afsluttet og kursen sat over imod Pers tårn...

Happy end and slapping
 

De Kroatiske jægere har mange og lange traditioner, som de sørger for at holde i hævd. Ligesom vi kender det herhjemmefra, hvor man skal kysse sin første sneppe i enden (dvs røven) uddeler Kroaterne en straf når man nedlægger sin første keiler.

 

Per måtte sande, at der er "følger" når man har fornøjet sig med at skyde grise. Udover at skulle stå skoleret og lytte til en meget lang tale, på Kroatisk,skulle han også lægge bagdel til en stribe slag med en smidig kvist, således at han ikke sådan lige glemte sin grise debut...

Sandhedserum

 

Den gode mad, samværet og mængder af rødvin ændrede vores værter. Lige pludselig kunne de tale både Engelsk, Tysk, Fransk, Latin mm!

 

Vi formoder at det også var evner de havde inden vi drak dus men at den gode stemning fjernede den naturlige "mistænksomhed" løsnede tungebåndet og satte gang i samtalerne.

 

Vores værter - nu venner - viste sig at være utroligt venlige og imødekommende efter vi nu havde bevist at vi både mesterede at gå stille rundt i skoven, skyde grise og drikke som mænd...

 

Det kan herfra ikke anbefales nok at tage sig tid til en jagttur til Kroatien...

Forfatterens forudsætning:


Jagtrejser til Polen, Grønland, Norge, Skotland, England, Irland, Sverige, Canada, Østrig mfl lande.

 

Jæger siden sit 16 år dvs 32 år på jagtens stier. 

 

Mail:
redaktor@jagtmagasinet.dk

Besøg i "Papuk" national park

 

Grev Josip Jankovic var den sidste af slægten Jankovic, som boede i dalen, der idag er en del af Papuk national park.

 

Efter sin død blev Greven efter eget ønske begravet i en hule i parken - men han fik ikke lov til at hvile i fred idet en lokal landevejsrøver ved navn "Maksim Bojanic" benyttede hulen med grevens sakrofa til at gemme bytte af vejen og i den anledning skubbede banditten, for at skaffe plads, sakrofa med indhold ud over klippe kanten...

 

Dette fandt sted omkring 1840 og der er derfor ikke længere risiko for at falde over røveren Maksim eller greven for den sags skyld.

 

Familien Jankovic overlod området til staten, som har omdannet stedet til en offentlig naturpark, hvor man kan opleve forskellige natur scenerier, smukke bjergsøer fulde af ørred, vandfald mm.

 

Vi tog en tur dertil imens vi ventede på aftenjagten.

 

Parkens hjemmeside: www.pp-papuk.hr

En keiler

 

I modsætning til, hvad jeg havde oplevet var Per nærmest blevet løbet over ende af vildsvin - mange søer med grise men også flere keilerer, som var jagtens mål...

 

En var heldig at en gren havde taget kuglen en anden knap så heldig - en kugle i hjerte regionen havde taget livet af grisen på stedet...!

 

Pers første vildsvin var en realitet.

 

Vi igangsatte naturligvis en eftersøgning af gris nummer 2 - blot for at være helt sikre - og her var der igen et bevis på den professionelle tilgang jagtforeningerne i Kroatien har, idet der indenfor kort tid mødte mand med schweiss hund ind, som gennemtravlede området, men altså uden at finde det mindste tegn på en anskydning...

 

 

After party

 

Indledningsvis nævnte jeg at al kommunikation foregik på Engelsk via vores kontakt, som tilsyneladende efterfølgende kommunikerede det videre til vores værter på Kroatisk.

 

Da jagten nu var overstået kunne vi fornemme at noget var under opsejling, hvilket vil sige at der tydeligvis skulle drikkes og spises. Jagtforeningen råder over faciliteter, som får vores hjemlige fugtige "hytter" til at blegne: Indendørs en opvarmet jagtstue, toilet, bad og soveværelser og udendør en overdækket bålplads, hvor man griller røget skinke, pølser, flæsk mm. som man skyller ned med rødvin og øl...

 

FAKTA BOX

 

DanKroHunt er etableret med sæde i Zagreb oktober 2015.

Virksomheden sælger jagt for forskellige Kroatiske jagtforeninger med fokus på det Danske marked.

 

Ejer; Per Locht

 

Hjemmeside: www.dankrohunt.dk

 

Tlf.: +45 2984 8025

 

Facebook:

www.facebook.com/dankrohunt

 

 

"Det kan ikke anbefales nok at tage sig tid til en jagttur til Kroatien..."

Foto galleri: ualmindeligt flinke folk og dyr vi mødte

Og mange flere...