GRISEN

 

NEEEEEEEJ – en klemmer og grisene vælter om øerne på mig – det sker bare IKKE

 

Jo det gør.

 

Det her er således ikke den perfekte historie om den perfekte situation, der hvor alt klapper - den rene bladkugle, sjæleligt belyst af den nedadgående sols sidste flammende stråler, som brydes af duggen i edderkoppens smukke spind....

 

Det var gråvejr.

 

Min guide skråler uophørligt ”schiessen – schiessen – schiessen” bag mig, alt imens han laver fagter med arme og ben og ruller med øjnene i retning af de mange vildsvin, som kontinuerligt kommer væltende ud af krattet.

 

Det var heller ikke en gut, som smilede meget – faktisk slet ikke bortset fra da vi forærede ham en flaske Jægermeister – men den var på det tidspunkt forsvundet, som dug for solen…

 

Geværet er en ”låner” – en mildt sagt godt brugt 308der af mærket ”Krico” monteret med en udefinerbar kikkert uden zoom og med en eksorbitant høj montage – så høj at jeg skulle strække hals, hvorved kontakten med kindpude fuldstændig forsvandt – med en slags svævende sigtning, som resultat – dur ikke, som prinsessen sagde!

 

Konklusion på dette: Medbring altid din egen riffel…

 

Jeg havde desværre overset udløbsdatoen på mit blå våbenpas og da ventetiden stadig ligger på den forkerte side af 4 uger for at få det fornyet måtte jeg efterlade (den elskede) Blaser + Zeiss og tage til takke med lånte fjer i dette tilfælde et våben, som igennem en hel del år havde skudt + 200 riffelskud årligt – det tilhørte nemlig føromtalte, som var professionel jæger på jagtkoncessionens.

 

Han var ikke særligt imponeret af mig i forvejen – tidligere på dagen sad vi på post og spejdede efter kronhjort – dem så vi ingen af lige der– men til gengæld kom der en ræv, som var så stor at hjortene muligvis var stukket af i modsatte retning i den tro det var en løve…kæmpe ræven kom løbende til min venstre side. Vi sad i et lille tårn side om side med mig til højre og derfor skulle jeg ligesom folde mig ind over guiden og forsøge at følge ræven med riflen i en underlig forvredet stilling og så skyde den.

 

Det var tydeligt forventningen.

 

Jeg bommede selvfølgelig – fik på ingen måde hold på dyret og skød en meter bagved…det var ikke populært …jeg tror ikke Kroaterne er vilde med ræve sådan helt generelt og i særdeleshed er de ikke vilde med ræve, som har en størrelse, hvor man decideret mistænker den for at spise kronvildtet…

 

Med eget våben, alene i tårnet, var ræven formodentlig ekspederet over i de evige hønsegårde men i den her opsætning – nope, no chance…

 

Nå men retur til grise posten – aldrig har jeg på fri vildtbane set så mange svin i en såt – og så sidder der et afskudt hylster fast i kammeret…grunden til der gør det er, i sagens natur, at jeg har skudt et skud - forbi, igen – til et af de første 20 vildsvin, som nær havde løbet mig ned.

 

De næste 20 vildsvin fik således lov til at løbe uantastet videre – de kunne såmænd have løbet en runde og lidt frem og tilbage, taget sig et hvil eller hvad de nu havde lyst til – mit våben var ukampdygtigt og dermed var de ikke i fare.

 

Så kom der ikke flere grise.

 

Klemmeren kom ud af kammeret og jeg fik stukket riflen i hånden efterfulgt af et dybt suk fra guiden. Og så der – lige foran mig – stod en gris inde i græsset næsten umulig at få øje på men jo, der var trynen og de to sorte pirrelige øjne, stirrende direkte på mig. Jeg kunne mærke det var et spørgsmål om tiendedele sekunder før grisen satte af – BANG.

 

Guiden brød nærmest sammen af glæde.

 

Du fik den – du fik den skreg han mens han nærmest tog en svingom med sig selv. Så gik hans verden alligevel ikke under.
 

For mig selv kalkulerede jeg lidt på hvormange svin der havde været forbi – og hvormange af dem jeg burde kunne have nedlagt under optimale omstændigheder dvs med Blaseren godt assisteret af Zeiss kikkerten – sådan en chance kommer ikke mange gange i et jægerliv kom jeg frem til…

 

Nå men dagen var ikke omme, der var mere gris på menuen –

denne gang dog i form af egnens retter, som vi skulle hygge os med i en meget

autentisk restaurant - men det er en helt anden historie…

 

Turen var arrangeret af DanKroHunt se mere på www.dankrohunt.dk

 

 

 

 

 

 

Læs mere om Kroatien og DanKroHunt i beretningen "Happy end and slapping" klik på billedet...