DEN NYE

stærke fighter

for danske jægere

Danmarks Jægerforbund barslede i 2012 med en

ny formand – Det blev en jyde!

Claus Lind Christensen er efterhånden kendt som en

mand, der både kan finde ud af at gøre sig synlig – men

som sandelig også kan finde ud af at krybe i dækning!

- Førstnævnte i pressens søgelys, når han repræsenterer

jægerne. - Sidstnævnte, når han driver sin store passion

– trækjagt på havet!

Tilsyneladende en god mand at stille i spidsen for skaren af

danske jægere… - Men hvordan går det ham egentlig? Det

stiller Jagtmagasinet skarpt på i denne artikel!

Jagtmagasinet fik allerede i 2011 fært af, at der var en god

nyhed under opsejling, dengang Claus Lind Christensens

kandidatur netop var offentliggjort – omend næppe offentligt

kendt! Vi tør derfor godt bryste os af at have været med

til at kickstarte rejsen mod formandsposten med interviewet

”Ti skarpe til CLC” – som hurtigt blev et kæmpehit på nettet.

Vi har spurgt formanden, om han har lyst til at kommentere

de dengang stillede spørgsmål, og bringer hermed den fulde

korrespondance, inklusive det oprindelige interview:

 

 

 

(Foråreret 2013)

Til Claus Lind Christensen

Meget kan have ændret sig i løbet af de to

år der er gået, siden vi bragte de ”Ti Skarpe”!

Vi vil rigtig gerne høre, hvordan det går dig

i kampen for ”sagen”, nu hvor du sidder på

den anden side af skrivebordet. Et bord, der

uden tvivl er fyldt med travle dagsordener,

der kan risikere at overskygge idealistiske

holdninger og drømme.

Vi beder dig genlæse interviewet og tage

stilling til følgende:

- Har du ændret holdning til nogle af

spørgsmålene i tiden der er gået – eller ønsker

du at tilføje noget eller korrigere nogle

af svarene?

- Kan du nævne eksempler på, at du har

været med til at gennemføre tiltag, som indfrier

de forventninger, dine svar giver?

- Og er der i øvrigt noget du har på hjerte?

På vegne af Redaktionen og resten af de

danske jægere siger vi tak for din tid! Vi ser

frem til at læse dine kommentarer!

Med venlig hilsen,

Jagtmagasinet

 

 

(Sommeren 2011)

På jagtmagasinet følger vi valgkampen

nøje, da det som bekendt er noget, der -

uanset udfaldet - kan få stor indflydelse på

enhver dansk jægers muligheder.

Hvem havde forudset at septemberjagten

på ringdue forsvandt – og hvem ønsker ikke

en formand, der med næb og kløer kæmper

for at bevare hare og hønsejagten?

Hvordan skal vi forholde os til de invasive

arter – og hvem er vores egentlige ”fjender”,

i målet for at opnå mere vildt på reviret –

samt på vildtkrogen?!

For at få stillet lidt af vores nysgerrighed, har

vi stillet ti hurtige - men skarpe – spørgsmål

til den nye formandskandidat, Claus Lind

Christensen, omkring hans holdning til nogle

af jagtens hjørnesten.

Vi takker CLC for hans velvilje og har indsat

hans svar i uredigeret form her:

Til Jagtmagasinet

Tak for jeres ti skarpe, som jeg meget

gerne vil svare på. På nuværende tidspunkt

i forløbet er der dog nogle af

spørgsmålene, som jeg kun kan svare

ret overordnet på. Det er ikke fordi jeg

ikke kan eller vil tage stilling, men fordi

en af mine vigtigste mærkesager netop

er, at der skal være en større grad

af samarbejde om målene i Danmarks

Jægerforbund. Set i det lys er det ikke

hensigtsmæssigt, at jeg går ud nu med

meget konkrete personlige udmeldinger

om for eksempel hvilke arter, der efter

min mening skal genindføres jagttid

på. De fremtidige mål skal fastsættes af

organisationen, ikke af en formand på

egen hånd.

1. Hvilke områder vil du først og fremmest

fokusere på, hvis du bliver valgt? (Er der

f.eks. områder som du mener, er blevet forsømt,

og som kræver hasteindsats?)

(2011) Samarbejdet i Danmarks Jægerforbund

skal styrkes på alle fronter,

hvor der specielt skal arbejdes meget

målrettet på at få stukket en kurs ud,

så der ikke er tvivl om, hvor vi skal hen,

og hvad vi vil. Her vil der være tale om

at få opstillet klare mål på både kort og

lang sigt.

(2013) Samarbejdet i Danmarks Jægerforbund

er blevet styrket på alle fronter,

ikke mindst udadtil: Markvildtindsatsen

viser at vi har et intenst

samarbejde med bl.a. DOF, Friluftsrådet,

Naturstyrelsen, biavlerne, hundesportsfolk

og mange andre.

2. Hvilke områder vil du efterfølgende tage

hånd om?

(2011) Jeg vil sikre, at der bliver iværksat

en gennemtænkt indsats for at nå de

mål, der er sat for organisationens arbejde.

Det skal vel at mærke være en indsats,

der ikke kun rækker få år frem, men

derimod langt ud i fremtiden. Mål uden

handling giver ingen resultater.

(2013) Jægerforbundet er pt. i færd med

at formulere et gennemgribende strategiarbejde.

Den nye, målrettede strategiplan

bliver præsenteret på repræsentantskabsmødet

d. 15. juni 2013.

De aktiviteter, der fremover vil blive

iværksat, skal desuden underlægges en

handlingsplan for at synliggøre, hvilke

mål vi når.

3. Du er kendt som strand- og havjæger.

Hvordan vil du vise landjægerne, at de skal

turde stemme på dig? Har du nogen løfter

til dem?

(2011) I vores vedtægter står der citat

”Jægerforbundets formål er - at varetage

medlemmernes jagtlige interesser i enhver

henseende”. Citat slut.

Dette vil være grundstenen for mit virke,

og det vil være det, jeg kan blive hængt

op på. Dermed er der ingen grupper, der

skal se sig forbigået. Mit arbejde vil som

tidligere nævnt tage udgangspunkt i et

samarbejde på tværs af organisationen

- ikke i mine egne, personlige interesser.

(2013) Det holder jeg fast ved!

4. I hvor høj grad vil du gå ind i kampen for

at bevare og genvinde jagten på fiskeriterritoriet?

 

(2011) Jagten på vandet er en væsentlig

demokratisk ret, som vi har i forhold til

jagten i Danmark. Det er også en jagtform,

der giver alle lige muligheder. Derfor

vil jeg naturligvis kæmpe for den jagt

på lige fod med andre jagtformer.

(2013) Vi fortsætter det intense arbejde

med Natura 2000 projektet. Som eksempel

kan nævnes, at der er udarbejdet

en ”forstyrrelsesrapport” (resultatet

af denne er positivt for jagten, Red.) af

Grønt Fremdriftsforum, der består af en

mindre kreds af organisationer og foreninger,

som særligt skal følge processen

omkring Natura 2000-planlægningen.

Her har DJ fået en plads i efteråret

2012.

5. Nogle mener, at jægerne har mistet for

meget under de seneste forhandlinger i

Vildtforvaltningsrådet. Hvad er din holdning

til dette?

(2011) Hvis du mener, de sidste jagttidsforhandlinger,

så har vi mistet for

meget. Bl.a. er duejagten reduceret af

to omgange, med henvisning til at vi ikke

kan drive jagt i yngletiden, hvilket vi heller

ikke skal. Det store problem var bare,

at vi ikke var forberedt, og specielt ikke til

anden runde. Det var en gammelkendt

rapport om duerne, som var årsagen til,

at vi mistede jagten i oktober. Her kunne

vi have været meget bedre forberedt.

Nu er vi langt om længe i gang med at

indsamle de data, der kan ændre beslutningen,

men vi skal løse problemet på

bagkant, og det er aldrig optimalt. Derudover

var fredningen af dykænderne i

februar et væsentligt tab, specielt da det

ikke var biologisk funderet. Da fredning

så samtidig er med til at lukke jagten ned

i februar, er der skabt en væsentlig

barriere for at få udvidet f.eks. duejagten

i februar, da vi nu har mistet

et væsentligt fortilfælde i forhold til

reglen i jagtloven om, at der ikke bør

fastsættes jagttid ud over perioden 1.

september til 31. januar.

(2013) Vi sidder netop i forhandlinger i

Vildforvaltningsrådet, så jeg vil ikke udtale

mig om jagttider på enkelte arter.

Men fakta er, at jeg frem for alt holder

fokus på bæredygtighed! Desværre må

man konstatere, at enkelte af de andre

repræsenterede organisationer ”handler”

mere om tingene, hvilket er en udfordring,

der skal gøres op med.

6. Vil du kæmpe for at genindføre eller forlænge

enkelte arters jagttid - og i så fald,

hvilke vil du først fokusere på?

(2011) Jeg vil kæmpe for at der er bæredygtig

jagt i Danmark, og de arter, som

kan tåle jagttid, skal naturligvis have så

 

lang en jagttid som muligt. Der er dog en

forudsætning, og det er, at vi skal være

enige om hvad vi ønsker af udvidelser,

og derfor vil jeg ikke her pege på konkrete

arter på nuværende tidspunkt.

(2013) Da vi sidder som nævnt pt. sidder

i forhandlinger, vil jeg ikke udtale

mig yderligere om emnet. Resultaterne

af forhandlingerne offentliggøres i september,

men er dog først vedtaget, når

miljøministeren har skrevet under på

Vildforvaltningsrådets anbefalinger.

7. Hvad er dit syn på DOF og DN? Skal der

oprustes, eller begraves stridsøkser?

(2011) Samarbejdet skal oprustes, og vi

skal genfinde mulighederne for samarbejde.

Der er masser af emner, hvor vi

har fælles mål, hvor vi kan samarbejde

og skabe resultater, som er til gavn for

naturen og jagten. Jeg er dog ikke naiv,

for jeg er helt på det rene med, at der er

emner, som vi er rygende uenige om, og

her skal Danmarks Jægerforbund ikke

lægge sig på ryggen som en kuet jagthund.

Dette gælder i øvrigt også for de

mange andre organisationer, vi arbejder

sammen med. Med den rette form for

samarbejde kan vi skabe de rigtige resultater

for fremtiden.

(2013) Det vil ikke være forkert at sige, at

vi oplever et historisk godt samarbejde m

DOF. Markvildtindsatsen er et glimrende

eksempel på samarbejde, der lover godt

for fremtiden -vel vidende, at vi på nogle

punkter har forskellige holdninger – det

afgørende er, at vi nu oplever en gensidig

respekt for hinandens synspunkter.

Et andet eksempel er den fælles front

mod giftdrab, hvilket også er med til at

styrke den gensidige respekt.

8. Det er meget oppe i tiden, at skabe stor

medieomtale af kampen mod invasive

arter. Er dette et forsøg på at vinde billige

points hos befolkningen eller hvordan?

Hvordan vil din politik være på området?

(2011) Når vi som jægere gør en indsats,

der har betydning for den natur, der

omgiver os, skal vi naturligvis fortælle

den gode historie. Det hvad enten der er

tale om jægernes indsats i bekæmpelsen

af den invasive mårhund, eller om at vi

som jægere årligt skaber masser af god

natur i agerlandet i form af vildtstriber og

lignende. Pressearbejdet er en væsentlig

del af arbejdet med at fortælle både

samfundets beslutningstagere og familien

Danmark om jagtens berettigelse og

om jægerens rolle i naturen.

(2013) Vi fortsætter vores pressearbejde

og skal selvfølgelig have fokus på stadig

at fortælle ”den gode

 

9. I internetfora og læserbreve støder man

af og til på den holdning, at Danmarks

Jægerforbunds navn aldrig er blevet helt

renset efter den store skandale for nogle år

tilbage. Hvad er din holdning til sagen og

har du tænkt over, hvordan du vil kunne

medvirke til, at DJ anno 2012 helt kan blive

løsrevet fra fortidens synder?

(2011) Jeg er bange for, at der i mange

år endnu vil florere rygter, for det var

en slem omgang, Jægerforbundet var

igennem. Men jeg mener, at vi har lagt

fortiden bag os. Når det er sagt, skal vi

naturligvis huske på det, som den sag

lærte os. Derfor er det vigtigt, at vi har

et forbund, der er præget af åbenhed

om hvem der gør hvad, og økonomien

i forbundet skal være gennemskuelig.

(2013) Vi gør alt hvad vi kan for at gøre

tingene så gennemsigtige som muligt,

og for at oplyse om hvad der foregår i

Forbundet. Resultaterne af handlingsplanerne

(se punkt 2) vil være med til

at vise, hvad medlemmernes penge

bliver brugt på.

10. Bare lige for at få det skåret ud i pap:

Hvorfor stille op til formandsposten?

(2011) Fordi jagt er en passion for mig, og

jeg mener, at der skal ændringer til i Danmarks

Jægerforbund. Der er brug for en

ny arbejdsform baseret på samarbejde,

en stærkere organisation med klare mål.

Alt sammen for at levere flere og bedre

resultater til glæde for jagten i Danmark.

(2013) Årsagen til at jeg blev formand var

at skabe samarbejde internt og eksternt

og for at forbedre strukturen i forbundet.

Det er dog vigtigt at pointere, at skuden

ikke kan vendes på ét døgn af ét enkelt

menneske, men gennem en stærk fælles

indsats er vi tydeligvis godt på vej.

Mvh. Claus Lind Christensen

.