|
Antallet af nedlagt vildt gik lidt tilbage i den seneste jagtsæson. En ændret jagttid på duer og mildt vintervejr er de vigtigste forklaringer. Udbyttet af jagt på krondyr stiger.
Den seneste jagtsæson var ikke så udbytterig for jægerne, hvor der blev nedlagt 170.000 stykker vildt færre end året før. Det viser Naturstyrelsens nye opgørelse af det vildt, jægerne har skudt jagtsæsonen 2011-2012. Rapporten er udarbejdet af Aarhus Universitet. Ny jagttid freder duer med unger Ringduen tegner sig for den største del af nedgangen. Der blev der nedlagt 90.000 færre ringduer end året før. Det svarer til en nedgang på 30 procent. Forklaringen på faldet er især, at ringduerne som noget nyt i 2011 blev fredet for jagt i oktober måned. Den nye, kortere jagttid blev indført af hensyn til ringduens lange ynglesæson, hvor der også i oktober måned kan være unger i reden. En anden forklaring er, at duerne sidste vinter levede meget spredt i landskabet på grund af det milde vintervejr. I kolde vintre kan jægerne nemmere komme på skudhold, når duerne i stort tal blandt andet opsøger foderpladser og foderstriber, der er plantet for vildtet. Der blev også nedlagt færre agerhøns, gæs, snepper og fasaner i sidste jagtsæson. Krondyr fortsætter fremgangen Der var dog også grupper af vildt, der oplevede en stigning i den seneste jagtsæson. Således blev der nedlagt 7.800 krondyr. Udbyttet af kronvildt er steget jævnt siden 1990’erne. Tallet afspejler, at de store hjorte trives i det danske landskab og fortsætter med at brede sig fra levestederne i Jylland og på Sjælland. Der findes ikke kronvildt på Fyn. De vildænder flyve I forhold til sortænder, hvinænder og havlitter voksede jagtudbyttet med 24 procent til 35.000. Forklaringen kan muligvis være, at der er blevet flere af disse dykænder. Men det kan også skyldes, at vejret var ret stille i jagtsæsonen, fordi det giver mange dage til jagt på hav og fjord. De fleste dykænder skydes fra små joller – en jagtform, der er vanskelig at mestre, hvis det blæser.
Vildt udbytte statestik 2011/2012 PDF Kilde: Naturstyrelsen |