06:02:33

Deltag i lodtrækninger på Jagtmagasinets FACEBOOK side - klik på logoet:


 
 

JAGTMAGASINET.DK Danmarks bedste Jagtmagasin



Jagtmagasinets test af Axel kniven
En fin lille lommekniv…

Læs herunder Kurts mini test af Axel kniven.

Knivmager Jens Axel Møller har fremstillet en fiks lille lommekniv, som ikke fylder meget. 
Kniven har en lækker bredbladet klinge, og skallerne er fremstillet i mørkt brunt palisander med navnetræk indlagt i lyst benved. 
Knivens længde er 9,5 cm, og knivsbladet overholder lovens krav på 7 cm. 

Alt i alt en solid lille lommekniv.
                 
Anvendt til opbrækning, skinning og partering synes jeg, at skæftet er for kort og glat, man mister grebet, når det bliver fedtet ind i schweiss. Her har man brug for fuldt greb på skæftet for at bevare kontrol over arbejdet.

Kniven skærer fint og bevarer skarpheden gennem hele slagteprocessen, men jeg savner trygheden ved, at klingen kan spærres, så bladet ikke klapper sammen om fingrene under arbejdet med brækning og partering. 

Better safe than sorry.

Bladets bredde forhindrer, at man kan affange dyr ved at stikke det under nakkeknuden, og bladets længde er efter min overbevisning for kort til af affange i hjertet.

Ønsker man sig en fin lille håndlavet kvalitets lommekniv med personligt præg, som adskiller sig fra hovedparten af det udbud, som ellers findes på markedet er Axels knive bestemt værd at overveje!

Knivens pris er kr. 475,- 
 
Læs mere om knivene på knivmagerens hjemmeside www.axelslommeknive.dk  
 
Kurt Kaufmann, Jagtmagasinet. 
 
 


 

Er du opdateret om den "salte" jagt ?