Peter Bloch, opdrætter af labrador retriever, instruktør og brugsprøvedommer for retrieverracerne.

Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel om jagthundeopdræt, og har valgt at skrive den som en beskrivelse af tiden fra hvalpen kommer til os til den får sit første kuld hvalpe. Udgangspunktet er derfor Kari, den tæve, der lige har haft sit første kuld hvalpe.

. Kari 6 måneder

Først vil jeg dog lige skrive lidt om de principper, vi opdrætter hunde efter. Forskellige opdrættere vægter egenskaber forskelligt. Her er de tanker, vi gør os:

Vi opdrætter labrador retriever efter dual purpose princippet, hvilket vil sige, at vores hunde både skal kunne arbejde og se rimeligt godt ud! Det er en svær opgave - men spændende. En gammel opdrætter, markprøvedommer og udstillingsdommer sagde engang til os: ”Enhver kan lave en udstillingschampion – man skal bare parre 2 udstillingschampions, så er der en stor chance for at opnå det, man ønsker. Ligeledes kan enhver lave en jagtchampion – par 2 jagtchampions, så er chancen også stor. DET SVÆRE ER AT LAVE EN HUND, DER KAN BEGGE DELE”, så det er selvfølgelig vores mål.

I vores opdræt ser vi på 4 parametre, som her kommer i prioriteret rækkefølge:

1. Sundhed. Der er ikke noget ved at have verdens mest arbejdsivrige eller smukkeste hund, hvis den ikke er sund og rask. For vores races vedkommende tænkes her specielt på hofter, albuer og øjne. Når man opdrætter labrador under Dansk Kennel Klub skal forældrene være røntgenfotograferet på både hofter og albuer, og vi bruger udelukkende hunde, der er fri begge steder. En blind jagthund er heller ikke værd at samle på, men heldigvis kan vi nu for labrador genteste for PRA – den arvelige øjensygdom, der giver blindhed, og derved nu totalt undgå at lave hunde, der bliver tidligt blinde.
2. Temperament. En god jagthund skal kunne begå sig mellem andre hunde. Og så skal den kunne fungere som familiehund – også udenfor jagtsæsonen, hvor den ikke altid bliver aktiveret så meget som i sæsonen. En hund, der ikke kan bo inde i huset hos familien og fungere der, er efter vores mening ikke værd at avle på!
3. Arbejdsegenskaber. En god jagthund skal være nem at træne, have stor arbejdslyst og stor udholdenhed. Den skal kunne arbejde en hel jagtdag – og igen dagen efter. Arbejdsegenskaber kontrolleres for mange racers vedkommende i markprøvesystemet. Husk at en god markprøvehund er altid mindst en rimelig jagthund, mens en god jagthund ikke altid er en god prøvehund. Det kommer an på, hvad den er trænet til. F.eks. kender jeg en del jægere, der synes spontan apportering (knaldapportering) er en kvalitet – i prøvesystemet er det en diskvalificerende fejl. Alle de hunde vi bruger i avlen er afprøvet på markprøve og på praktisk jagt.
4. Eksteriør (udseende) er for os ikke ligegyldigt, som det er for nogle jægere. Vi vil gerne holde fast ved et racetypisk udseende, og derfor skal alle hunde, vi anvender i avlen have mindst en 1. præmie på udstilling.

Andre opdrætter vægter anderledes, hvilket er helt i orden. Bare man er ærlig omkring det, man gør, er der jo ikke noget skjult for potentielle købere, som så har et reelt valg.

Og så tilbage til Kari, hvis vej gennem alt dette, jeg nu vil beskrive.

Kari blev indkøbt fra en anden kennel for at tilføre noget nyt til vores opdræt. Hendes forældre var naturligvis svarende til vores krav anvendt til praktisk jagt og både præmieret på prøver og udstilling og så havde de sunde hofter og albuer. De var også gentestede for PRA, og øjenlyst for arvelige øjensygdomme.

Første skridt i træningen er at opnå god kontakt med hunden og dens fulde tillid. Kari er Hannes hund, så hun gik i gang med kontaktøvelser, så snart Kari kom hjem til os.

Derefter fulgte almindelig lydighedstræning, som ved godt 8. måneders alderen blev afsluttet med Dansk Retriever Klubs brugsprøve. Så vidt så godt.

Nu begyndte det sjove: Kari skulle trænes til markprøve og ikke mindst jagt. Discipliner som markering både på land og vand, frit søg, dirigering skal indlæres samtidig med at man holder fast i den lydighed, hunden nu har. Der bruges rigtig mange træningstimer alene og på ”markprøvehold” før hunden er klar til at gå til prøve.

1 år gammel kan der tages officielle røntgenbilleder af hofter og albuer. Nogle opdrættere siger, at hvalpen skal skånes til den er et år. Så er sandsynligheden for at den udvikler dårlige led, hvis den er disponeret for det nemlig mindre. Vi lader hvalpene lege med de voksne hunde, lader dem gå på trapper, lader dem springe ud af bagagerummet på bilen og i den hele taget gøre alle de forbudte ting – naturligvis med omtanke! Hvis hvalpen så har sunde led når den er 1 år, er den værd at avle på. Skåner man hvalpen, kan den 1 år gammel fotograferes og måske få en fin bedømmelse selvom den er disponeret for at få dårlige led, og dem vil den så i værste fald give videre til sit afkom. Kari blev fotograferet 1 år gammel og var fri på hofter og albuer.

Næste skridt var to gentests: én for PRA som sendes til USA for at blive analyseret og én for hendes genetiske farvekode, som analyseres i Canada. Den første er vigtig, fordi man med den viden, den giver kan garantere, at hvalpe ikke bliver blinde af sygdommen, den anden fordi Kari kunne bære den brune farvevariant, hvilket kunne give nogle gule hvalpe uden farve på snude og læber, hvis faderen også bærer gult og brunt. Kari bar ikke brunt!

Endelig bør hunden inden parring øjenlyses for andre arvelige øjensygdomme.

Alt mens dette undersøges begyndte Kari at gå til markprøver. Første skridt var en ”kvalifikationsprøve”. Her bedømmes hunden af en udstillingsdommer, der siger om den er racetypisk og af en markprøvedommer, der bedømmer den på en slags ”markprøve light”. Her skal hunden gå fri ved fod, hente en markeringsfugl på land og en på vand, samt afsøge et område for udlagt fuglevildt. Kun hvis hunden består begge dele af prøven har den bestået prøven.

Kari afleverer and. Foto: Pernille Lillevang

Kari bestod fra det frie søg.

Næste skridt var en regulær udstilling, hvor Kari vandt sin klasse og fik bedømmelsen ”certifikatkvalitet”. Det var vi rigtig stolte over, for det er ikke sket for os før.

Derefter kom så de egentlige markprøver, hvor Kari stillede i begynderklassen. Også her blev det hurtigt til en 1. præmie. På dette tidspunkt havde vi fundet den hanhund, vi ville bruge på hende. Han er en fransk import, hvilket betyder nyt blod i forhold til de linier, hun kommer fra. Han er præmieret pænt både på prøver og udstilling og han er ikke mindst en velfungerende famile- og jagthund.

1½ år gammel begyndte Kari at komme med på jagt. For os er det vigtigt, at hunden er nogenlunde veltrænet inden den kommer med på jagt, for vi har ofte set, at hunde der kommer med for tidligt ødelægges! Myten om at hvalpen bare lærer det hele af de andre hunde på jagten er efter min faste overbevisning det rene vrøvl. Jeg har som instruktør og dommer set rigtig mange hunde, der er ødelagt dressurmæssigt, fordi ejeren ikke har kunnet vente, og det er ærgerligt for en ellers god hund!

Kari gjorde sit arbejde fint: drev og apporterede spontant både fugle og harer – anskudte og dødskudte. Til gengæld gik det ud over lydigheden, så den måtte der samles op på mellem jagterne!

To år gammel var Kari så klar til at indgå i avlen. Hun er sund og rask, er præmieret på markprøve og udstilling og har bevist på praktisk jagt, at hun er en god jagthund, der har de kvaliteter, der skal til. Da hun nogle måneder senere kom i løbetid gik turen derfor til Sønderjylland for at besøge den udvalgte han. Da vi gerne ville være sikre på resultat, havde vi i forvejen fået taget et par blodprøver, så vi kendte det optimale parringstidspunkt. Rigtig mange parringer mislykkes eller giver ikke hvalpe, fordi man ikke parrer på det rigtige tidspunkt. 4 uger henne fik vi scannet Kari og hun var drægtig.

Efter endnu 5 ugers ventetid fødte Kari 7 hvalpe – 3 hanner og 4 tæver. De fleste var bestilt i forvejen og efter få uger på hvalpelisten var også de sidste afsat til gode hjem. Det er et princip hos os, at vi kun sælger hvalpe til folk, vi har talt med. Vi sælger ikke pr. e-mail!

Kari med hvalpene 1 dag gamle

De 8 uger hvalpene er hos os skal der ske rigtig meget. Vores hvalpe fødes i køkkenet og bor der mindst 4 uger inden de kommer ud i vores hvalpegård. De skal i hænder hver eneste dag for at præges på mennesker. De skal møde mange forskellige mennesker – børn og gamle. De skal bombarderes med lyde, så vi er sikre på, de ikke bliver bange for høje lyde. De skal udfordres og de skal have lov at bære rundt på ting. Noget af det sidste vi gør, er at præsentere dem for vildt, så de har snust til det og måske båret lidt rundt på en due. I løbet af disse 8 uger opfordrer vi hvalpekøberne til at besøge os så tit, de har mulighed for det. Disse besøg hjælper os med at præge hvalpene på mange forskellige mennesker, og giver derudover køberne mulighed for at lære deres kommende hvalp godt at kende. 7 uger gamle chipmærkes vores hvalpe af Dansk kennel Klub, og lige inden de er 8 uger undersøges de af dyrlægen, som laver en sundhedsattest på hver enkelt og vaccinerer dem første gang.

Det er lidt vemodigt at sende et kuld hjemmefra, men det er til gengæld dejligt efterfølgende at modtage opringninger og mails fra køberne.

Som der fremgår, skal der rigtig meget til for at lave et kuld hvalpe, hvis man vil gøre det ordentligt. Opdrættere bør ikke gå på kompromis! Og hvordan sikrer man sig så som hvalpekøber, at den udvalgte opdrætter ikke gør det? Tja’…………. Det er jo et spørgsmål om tillid, men her er mine personlige anbefalinger:

• Besøg gerne opdrætteren inden du bestemmer dig – gerne inden der er hvalpe. Hvis du ikke kan lide det, du ser, så find en anden opdrætter! Se efter at hundene trives og at de kommer ind i huset. Personligt kunne jeg ikke drømme om at købe hund fra et ”staldopdræt” eller en ”hundefabrik”. Har man som opdrætter flere hunde, end man med rimelighed kan nå at tage sig af, kan jeg ikke lide det. Det lugter af forretning i stedet for interesse.
• Lyt til andres erfaringer. Anbefaler nogen, du har tillid til en opdrætter, er du godt på vej.
• Spørg til sundhed, prøver og praktisk jagt. Se gerne dokumentation! Alle prøveresultater kan for hunde opdrættet under Dansk Kennel Klub ses på ”Hundeweb”.
• Undersøges hvalpene af dyrlæge inden de udleveres? Vaccineres de?
• Spørg til besøg. Hvis en opdrætter ikke ønsker besøg under hvalpenes opvækst så find en anden!
• Spørg ind til hvordan hvalpene socialiseres. Møder de de nødvendige udfordringer?
• Spørg ind til hvordan hvalpene fordeles. Nogle opdrættere fordeler hvalpene, nogle lader folk vælge frit, nogle rådgiver i et ellers frit valg. Vælg et sted, hvor dine ønsker imødekommes. Husk at opdrætteren er den, der kender hvalpene bedst og måske kan se ting ved dem, som du ikke kan se. Det vil altid være i en seriøs opdrætters interesse at få fordelt hvalpene, så alle bliver tilfredse.
• Får du en pasningsvejledning og en fodervejledning?
• Stiller opdrætteren krav til dig om f.eks. røntgenfotografering, udstilling eller lignende. I så fald skal du jo være indstillet på at opfylde disse krav. Ellers må du finde en anden opdrætter.

Held og lykke med din nye hvalp.