Når vi går på jagt, er det i hovedsagen for at være sammen med gode jagtkammerater, for at nyde samværet og få en hyggelig snak. Selvfølgelig er det også for at få et stykke vildt på tasken, men fælles morgenbord og en jægersang før dagen stunder til, er sandelig også en væsentlig del af traditionerne. Er der i jagtselskabet én eller to, der kan blæse de signaler, der sig hør og bør ved en sådan lejlighed, er jagten fuldendt.

         Men, for der er altid et men, og dette her handler om forholdet til nabojægerne, desværre er der ind i mellem nabojægere, der kun ønsker at gøre livet surt for andre. De kan mene, at det vildt, der kommer fra deres revir, tilhører dem. Især hvis der går en god buk på et revir, som bliver lovlig nedlagt på naboreviret. Så er man pludselig stemplet som hegnsskytte. Skulle der være tale om større trofæbærende hjortevildt, er der ingen grænser for, hvad det kan føre til af rygter og beskyldninger.

         Hvorfor kan man ikke enes og glæde sig over andres jagtlykke? Skal vi ikke lære at respektere hinanden og vildtet? Hvorfor ikke acceptere, at vildtet ikke kender til skel og grænser, men bevæger sig frit overalt? Det er nu en gang sådan, at det vildt, der står på ens revir, tilfalder ejer/lejer af jagten. Sådan er det.

         Vi har vel alle skudt til et stykke vildt, der forender på naboreviret. Det kan næppe undsiges jægere, der har udøvet jagt i en årrække. Når vildtet falder på naboens revir, kan det give nabostridigheder af den ene eller anden art, og her skal vi stoppe op og finde melodien for at bedre naboforholdet. Det kan ikke undgås, at stridighederne kommer jagtmodstandere for øre. Hvad må de dog ikke tænke om os, der går på jagt for jagtens skyld og ikke for at indgå i ophedede diskussioner?

         Vi må gøre fælles front mod dårligt naboskab og rygtedannelser. Vi må bruge energien på at skabe et godt forhold til hinanden. Der er muligvis dem, som notorisk mener, at nabojægeren er en småforbryder uden for pædagogisk rækkevidde, men gør vedkommende opmærksom på, hvordan du forholder dig til jagt. Det vigtigste er, at vi kan udøve jagten på en god måde, med en god fornemmelse i maven i stedet for tanker der svirrer omkring naboproblemer. Livet er for kort til stridigheder og dårlige naboforhold.

Kurt Kaufmann Jagtmagasinets redaktør i Jylland.